Gratis og ingen tilmelding

Det er gratis at deltage i Friday Night Skate, og det kræver ingen tilmelding. Alle, der har erfaring med at køre på rulleskøjter, kan deltage.

Hvor erfaren skal man være?

For at kunne deltage i Friday Night Skate er det en forudsætning, at man er god til stå på rulleskøjter. Man behøver ikke ligefrem at være født med rulleskøjter på, men for din egen og andres sikkerheds skyld, skal du være erfaren til en vis grad.

Du skal kunne køre kontrolleret og selvsikkert på rulleskøjter, og at du kan holde tempoet og bremse. Tempoet forventes at ligge på ca 15 km/t.

Hvis du ikke kan følge med, eller hvis du ikke er øvet nok, vil du blive bedt om at stoppe og gå hjem og øve dig til næste løb.

Deltagelse på eget ansvar

Deltagelse sker på eget ansvar. Initiativtagerne til løbet og dem der arbejder frivilligt (bl.a. Blockers og Flying Nurses) tager ikke ansvar for personlige eller materielle skader. Optimér din sikkerhed og brug beskyttelsesudstyr.

Udstyr

Du skal selv sørge for rulleskøjter og beskyttelsesudstyr. Vi anbefaler; hjelm, håndleds-, albue- og knæbeskyttere. Har du ikke en hjelm, kan du låne en hjelm ved løbets startsted mod et mindre beløb og ID i depositum. Derudover er det en god ide at medbringe noget at drikke, samt refleksbånd eller for- og baglys, til når det bliver mørkt.